Hvor mange timer bruger vi på telefonen?

De fleste af os tager telefonen op et utal af gange i løbet af en dag uden at tænke nærmere over det. Vi tjekker sociale medier, ser videoer, skriver beskeder og scroller på nettet. Men hvor mange timer bruger vi egentlig på vores skærme i løbet af en dag?

I denne artikel ser vi nærmere på danskernes skærmvaner, hvad tallene siger om vores forbrug, og hvad den høje skærmtid gør ved os. Du får også konkrete råd til, hvordan du kan skære ned på din skærmtid, hvis du har lyst til at bruge din tid på en anden måde.

Finder ikke specifikke tal for mobilbrug i Danmark

Det er ikke let at finde præcise tal for, hvor mange timer danskerne bruger specifikt på deres mobiltelefon. De fleste undersøgelser måler den samlede skærmtid på tværs af alle enheder, og det gør det svært at isolere mobilforbruget fra brug af andre skærme som computer, fjernsyn og tablet.

En del af årsagen til dette er, at grænserne mellem de enkelte enheder er blevet mere flydende. Mange af os bruger vores mobil til at streame serier, som de før kun så på fjernsynet. Og computeren bruges til ting, man tidligere kun gjorde på telefonen. Det gør det svært at trække en klar linje.

Det betyder dog ikke, at vi ikke ved noget. Vi ved, at smartphonen for de fleste er den enhed, der altid er indenfor rækkevidde, og som ofte er det første, der bliver fundet frem om morgenen og det sidste, vi lægger fra os om aftenen. Mobilen spiller ganske enkelt en større rolle end den nogensinde har gjort før.

Hvad er den gennemsnitlige skærmtid?

Ifølge Norlys Skærmindex, der er udarbejdet af Norlys og Radius i 2025, bruger danskerne i gennemsnit 4,4 timer om dagen på en skærm – og det er kun i deres fritid. Det er en betragtelig mængde tid, der svarer til næsten en tredjedel af de vågne timer i løbet af en typisk dag.

Skærmtid dækker i denne sammenhæng over alt fra mobiltelefoner og computere til fjernsyn og tablets. Det er med andre ord den samlede tid, vi bruger foran en hvilken som helst skærm, når vi ikke er på arbejde eller i skole. Derfor er der mange, der bruger markant mere tid foran skærme på tværs af en hel dag.

Sætter man de 4,4 timer om dagen op over et helt år, svarer det til mere end 1.600 timer årligt, hvilket omtrent er det samme som en fuldtidsansat dansker arbejder på et år. Det er en sammenligning, der er med til at sætte tallene i perspektiv og giver derfor god grund til at reflektere over sine egne vaner.

Især unge bruger deres mobil meget

Der er stor forskel på, hvor meget tid de forskellige aldersgrupper bruger på skærme. Aldersgruppen 30 til 49 år bruger i gennemsnit 4,7 timer om dagen, mens unge mellem 18 og 29 år topper statistikken med intet mindre end 5,1 timer dagligt ifølge Norlys Skærmindex fra 2025.

Det er ikke overraskende, at det især er de unge, der bruger mest tid foran en skærm. De er vokset op med smartphones og sociale medier som en naturlig del af hverdagen. Og platforme som TikTok, Instagram og YouTube er designet til at holde brugerne så længe som muligt, og det er de unge særligt udsatte for.

For mange unge er telefonen også en social platform. At følge med i, hvad vennerne laver, kommunikere via beskeder og holde sig opdateret på sociale medier er en stor del af deres sociale liv.

Det gør det i nogle tilfælde sværere at sætte grænser for skærmtiden, da det også kan være det samme som at skrue ned for de sociale relationer.

Er ikke sundt at have høj skærmtid

Forskning viser, at høj skærmtid kan vise sig at have en negativ effekt på både den fysiske og den mentale sundhed. At sidde stille og stirre på en skærm i mange timer om dagen er en stillesiddende aktivitet, der ikke giver kroppen den bevægelse, den har brug for fra dag til dag.

For den mentale sundhed er billedet mere nuanceret, men det er dog stadig bekymrende. Særligt de sociale medier er forbundet med øget risiko for dårligt selvbillede, angst og ensomhed – navnlig hos unge. Det konstante flow af billeder og opdateringer fra andres liv kan skabe et skævt billede af virkeligheden.

Søvnen er en anden faktor, der påvirkes negativt af høj skærmtid. Det blå lys fra skærme hæmmer produktionen af melatonin, som er det hormon, der gør os søvnige. Bruger man telefonen tæt på sengetid, kan det gøre det sværere at falde i søvn og det vil også forringe søvnkvaliteten.

Anbefalinger til skærmtid for børn og voksne

Sundhedsmyndigheder og eksperter i mediebrug har en række anbefalinger til, hvor meget skærmtid, der er passende for hver enkelt aldersgruppe. For de mindste børn under to år anbefales det generelt at undgå skærme helt – dog bortset fra videoopkald med familie og nære venner.

For børn mellem to og fem år anbefales det, at der maksimalt bruges en time om dagen foran en skærm, og det bør helst være indhold af god kvalitet, som barnet ser sammen med en voksen. For børn i skolealderen anbefales det at sætte klare grænser og sikre, at skærmtiden ikke går ud over hverken søvn, bevægelse eller samvær.

For voksne er der ingen officiel grænse for skærmtid, men langt de fleste eksperter anbefaler dog at være bevidst om sit forbrug og tage regelmæssige pauser. En god tommelfingerregel er at undgå skærme den sidste time inden sengetid og at have mindst et par timer om dagen helt uden skærm.

Sådan skærer du ned på din skærmtid

Det første skridt er at få overblik over dit faktiske forbrug. De fleste smartphones har en indbygget funktion, der viser, hvor mange timer du bruger på telefonen og hvilke apps, der sluger mest tid. Det er ikke alle, der jævnligt tjekket dette, og derfor bliver mange overraskede over at se tallet.

Sørg for at sætte nogle konkrete grænser ved hjælp af telefonens egne værktøjer. Du kan indstille daglige tidsgrænser for bestemte apps, slå notifikationer fra og sætte telefonen på lydløs i bestemte timer. Det er ganske vist små justeringer, men de kan have en stor effekt på det samlede daglige forbrug.

Erstat noget af skærmtiden med aktiviteter, du ved giver dig mere. Du kan f.eks. gå en tur, ringe til en ven, læse en bog eller lave noget med hænderne. Telefonen er let at gribe fat i, fordi den altid er der, men med lidt bevidst planlægning er det muligt at opbygge vaner, der giver mere ud af fritiden.