Hvor gammel bliver man i gennemsnit?

Hvor længe lever vi egentlig? Det er et spørgsmål, de fleste stiller sig på et tidspunkt i livet. Svaret er ikke enkelt, for levealderen afhænger af mange ting, og den er ikke den samme for alle mennesker, uanset om man bor i Danmark eller andre steder i verden.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvor gamle danskerne bliver i gennemsnit, hvorfor kvinder lever længere end mænd, og hvad der i det hele taget bestemmer, hvor lang tid vi har på jorden. Du får også en række gode råd til, hvad du selv kan gøre for at leve et længere liv.

Hvad er den gennemsnitlige levealder i Danmark?

Middellevetiden i Danmark er i dag 78 år for mænd og 82 år for kvinder. Det tal fortæller os, hvor længe et barn, der fødes i dag, forventes at leve, hvis de vilkår, der gælder i det pågældende fødeår, forbliver de samme gennem hele barnets levetid.

Sådan kommer det dog sandsynligvis ikke til at gå. Danskerne lever nemlig længere og længere for hvert år, der går, og der er god grund til at tro, at den tendens fortsætter. Det vil sige, at et barn født i dag i praksis kan forvente at leve endnu længere end de tal umiddelbart antyder.

Det er også vigtigt at huske, at middellevetiden er et gennemsnit og ikke en grænse. Nogle dør langt tidligere, mens andre lever til de er 90 eller 100 år. Tallene giver et billede af tendenserne i befolkningen som helhed, men siger ikke noget præcist om det enkelte menneskes liv.

Kvinder lever længere end mænd

I Danmark er der faktisk en ganske klar forskel på, hvor gamle mænd og kvinder bliver. Kvinder lever i gennemsnit fire år længere end mænd, og den forskel har holdt ved over de seneste mange årtier. Det er dog ikke kun et dansk fænomen, men er noget, der ses i stort set alle lande i verden.

En del af forklaringen er biologisk, da kvinder generelt har et stærkere immunforsvar og er mindre udsatte for visse sygdomme som hjerte-kar-sygdomme i den yngre del af livet. Østrogen menes at spille en beskyttende rolle, som mænd ikke på samme måde har gavn af.

Men biologi er ikke hele forklaringen, for mænd er statistisk set også mere tilbøjelige til at have risikofyldte vaner som rygning, stort alkoholforbrug og usund kost. De går også sjældnere til læge end kvinder og opdager derfor sygdomme på et senere stadie, hvilket kan have en negativ effekt på levetiden.

Mange faktorer spiller ind ift. levetid

Levealderen bestemmes af en lang række faktorer, og ingen af dem kan stå helt for sig selv. Genetik og biologi er med til at danne et grundlag, men det er langt fra det eneste, der har betydning. Livsstil, sundhedsvaner og de vilkår, man vokser op under, spiller også en stor rolle.

Sundhedsvæsenet har også stor indflydelse, da det velfungerende sundhedssystem, der både forebygger, behandler og hjælper folk tilbage til et godt liv efter sygdom, redder liv og forlænger dem. Danmark har et stærkt sundhedsvæsen, og det afspejler sig i befolkningens levetid.

Sociale og økonomiske forhold har ligeledes en målbar effekt. Folk med høj uddannelse og god økonomi lever i gennemsnit længere end dem med lav uddannelse og dårlig økonomi. Det hænger sammen med adgang til sund mad, trygge boligforhold og mulighed for at prioritere sin sundhed.

Du kan selv gøre noget for at leve længere

På trods af, at du ikke kan ændre dine gener, er der meget, du selv kan gøre for at øge chancen for at få et langt og sundt liv. Forskning viser igen og igen, at livsstilen har en stor effekt på levetiden, og at det aldrig er for sent at komme i gang med at leve sundere.

Regelmæssig motion er en af de faktorer, der har den stærkeste dokumenterede effekt på levetiden. Du behøver ikke løbe maraton eller træne som en atlet. Selv 30 minutters rask gang om dagen kan gøre en mærkbar forskel for både hjerte, lunger og det generelle helbred.

Kost, søvn og stressniveau er tre andre vigtige faktorer. En varieret kost med mange grøntsager, nok søvn og et lavt stressniveau beskytter kroppen og hjernen over tid. Ryger du, er det at holde op med den ene ting, der statistisk set giver den største gevinst for din levetid.

Generelt bliver danskerne ældre og ældre

Danskerne lever længere nu end nogensinde før, og udviklingen har været markant over de seneste årtier. For 100 år siden var middellevetiden i Danmark væsentligt lavere end i dag, og den stigning skyldes en kombination af bedre levevilkår, medicin, hygiejne og et stærkere sundhedsvæsen.

Fremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at tendensen forventes at fortsætte. Danskere, der er unge i dag, vil sandsynligvis i gennemsnit blive endnu ældre end de generationer, der gik forud for dem. Det stiller naturligvis også en række nye krav til både den enkelte og til samfundets indretning som helhed.

En aldrende befolkning er ensbetydende med, at der bliver flere ældre og færre i den arbejdsduelige alder. Det lægger et pres på pensionssystemet og sundhedsvæsenet og er en af de store politiske udfordringer, som Danmark og mange andre lande står overfor i de kommende årtier.

At vi lever længere er dog først og fremmest en god nyhed. Det vil sige, at vi har flere år til at være sammen med dem, vi holder af, og til at opleve og bidrage til samfundet. Den ekstra levetid er dog mest værdifuld, hvis den ledsages af et godt helbred og en høj livskvalitet, hvorfor det er vigtigt at have fokus på.