Skip to main content

Hvorfor er jeg træt hele tiden?

Hvorfor er jeg træt hele tiden?

Mange mennesker går rundt og føler sig trætte, selvom de føler, at de får sovet nok. Det kan dog være svært at forstå, hvorfor kroppen ikke har mere energi, da træthed kan have mange årsager. Netop derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der gælder for dig.

Nogle gange handler det om, hvad du spiser, hvor meget du bevæger dig, eller hvor stresset du er i hverdagen. Andre gange kan der være noget i din krop, som ikke fungerer som det skal. Herunder kan du stifte bekendtskab med nogle af de mest almindelige grunde til træthed.

Kan være mange årsager til træthed

Der er ikke én bestemt grund til, at du føler dig træt. For nogle handler det om dårlige sovevaner, mens det for andre drejer sig om stress eller en generelt usund livsstil. Træthed er med andre ord noget, der kan ramme os alle, men der kan være stor forskel på årsagen til det.

Det er derfor vigtigt at se på din dagligdag som helhed, når du forsøger at finde ud af, hvad der gør dig træt. Måske sover du nok, men sover du godt nok? Eller måske bevæger du dig for lidt og spiser mad, der ikke giver dig den energi, du har brug for?

Heldigvis er mange af årsagerne til træthed noget, du selv relativt nemt kan gøre noget ved. Når du først har fundet ud af, hvad der tapper dig for energi, vil du derfor være godt på vej. I de næste afsnit ser vi nærmere på nogle af de mest almindelige årsager.

Mest hyppige grunde til, at du er træt hele tiden

Som angivet herover, så kan der være mange forskellige grunde til, at du føler dig træt hele tiden. Nogle årsager er nemme at rette op på, mens andre kræver lidt mere tid og investering. Til start er det vigtigste dog, at du begynder at lægge mærke til, hvad der dræner dig for energi.

I de følgende afsnit gennemgår vi nogle af de mest almindelige grunde til træthed. Måske kan du ud fra disse få en idé om, hvilke der gælder for dig. Læs med, og find ud af, hvor du med fordel kan sætte ind for at få mere overskud i din hverdag.

For lidt eller for dårlig søvn

Søvn er noget af det vigtigste for din krop og dit hoved. Når du sover for lidt, får din krop ikke tid til at lade op og komme sig. Det kan mærkes allerede dagen efter, men bliver endnu værre, hvis du over en lang periode ikke får sovet nok om natten.

Det handler dog ikke kun om, hvor mange timer du sover, men også om, hvor godt du sover. Hvis du vågner mange gange om natten eller ikke føler dig udhvilet om morgenen, kan det betyde, at din søvnkvalitet er for dårlig. Derfor er det vigtigt, at du sætter ind overfor dette.

For dårlig kost

Den mad, du spiser, skal du se som det brændstof, der holder din krop kørende hele dagen. Spiser du usundt eller for lidt, får du derfor ikke den energi, du har brug for. Det mærker du især, hvis du lever af fastfood, sukker og snacks frem for måltider med rigtige fødevarer.

Det kan være fristende bare at snuppe en energidrik eller noget sødt, når du føler dig træt. Det giver nemlig et hurtigt løft, men ikke længe efter falder du bare ned igen. Hold dig i stedet til mad, der giver dig et stabilt energiniveau, som et æble, rugbrød eller en håndfuld nødder.

Kronisk stress

Stress er en af de mest almindelige årsager til træthed, og mange lever med det uden at tænke over det. Når du er stresset, bruger kroppen rigtig meget energi, selvom du ikke laver noget fysisk. Det tapper dig derfor til sidst for al din energi, hvis det varer ved over lang tid.

Kommer stressen fra arbejde, skole eller dit privatliv, er det vigtigt at finde måder at håndtere den på. Det kan hjælpe at prøve ting som dyb vejrtrækning, gåture eller bare at sætte lidt mere tid af til at slappe af. Selv helt små ændringer kan gøre en stor forskel for dit energiniveau.

Underliggende medicinske tilstande

Nogle gange er træthed et tegn på, at noget i kroppen ikke fungerer, som det skal. Det kan f.eks. være, at du har et lavt stofskifte eller sukkersyge, men det kan også være søvnapnø og hjertesygdom. Disse tilstande kan alle gøre dig konstant træt, selvom du faktisk lever sundt.

Føler du dig træt hele tiden uden nogen klar grund, er det en god idé at tale med din læge om det. En simpel blodprøve kan i de fleste tilfælde hjælpe med at afsløre, om der er noget galt. Og husk på, at jo hurtigere du finder årsagen, jo hurtigere kan du begynde at gøre noget ved det.

For mange byture

En god bytur med dine venner kan være præcis, hvad du har brug for, hvis det har været en lang uge. Men hvis det sker for tit, kan det begynde at trække tænder ud på dit energiniveau. Alkohol forstyrrer nemlig din søvn og udtørrer kroppen, og det mærker du allerede dagen efter.

Fester du flere gange om ugen og føler dig træt det meste af tiden, kan det være en god idé at skrue lidt ned for denne del af dit liv. Det betyder ikke, at du skal stoppe helt, men at du bare finde en lidt bedre balance ved at give din krop lidt mere tid til at komme sig imellem.

For mange bekymringer

Din hjerne bruger en stor del af din samlede energi, og endnu mere når du bekymrer dig meget. Konstante tanker om fremtiden, andre mennesker eller ting, du ikke kan styre, slider på dig. Det er også en form for træthed, der ikke forsvinder, selvom du får en god nattesøvn.

Heldigvis er der et væld af gode måder at lære at håndtere bekymringer på. Nogle finder blandt andet hjælp i mindfulness eller at skrive deres tanker ned, mens andre har glæde af at tale med nogen de stoler på. Find derfor en metode, der virker for dig, og øv dig hver dag.

For høje krav til dig selv

Stiller du meget høje krav til dig selv, er det helt naturligt, at du også bruger rigtig meget energi på at leve op til dem. Mange prøver at gøre alt perfekt på arbejdet, til træning og i deres forhold til andre. Det kan hurtigt føre til en følelse af aldrig at slå til, og det slider på én.

Prøv at øve dig i at være lidt mere mild over for dig selv. Du behøver ikke gøre alt perfekt hele tiden. Tænk på dig selv som din egen bedste ven, og giv dig selv den samme ro og omsorg, som du naturligvis ville være villig til at give til ham eller hende.

Du drikker for lidt vand

Kroppen består for en stor del af vand, og selv bare en lille grad af væskemangel kan derfor være nok til at gøre dig træt og ukoncentreret. Mange drikker simpelthen ikke nok i løbet af dagen, og det mærker de på energiniveauet uden at være klar over, at det er årsagen.

En god tommelfingerregel er at drikke mellem én og halvanden liter vand om dagen. Det lyder måske ikke af det store, men det er nemt at glemme, hvis du generelt har en travl dag. Prøv at have en flaske vand stående ved siden af dig hele tiden, da det dermed er lettere at huske.

Mangel på essentielle næringsstoffer

Mangler du jern, D-vitamin eller B-vitaminer, kan det give en kraftig følelse af træthed. Det sker oftere, end mange tror, og det er ikke altid noget, du kan mærke på andre måder. Særligt jernmangel er en meget udbredt grund til træthed og rammer især kvinder.

Er du i tvivl om, hvorvidt du får nok af de vigtige næringsstoffer, vil det derfor være en god idé at bede din læge om en blodprøve. Det er hurtigt og nemt, og det kan give dig et klart svar. Mangler du noget, kan det i mange tilfælde rettes op med enten en forbedret kost eller tilskud.

Du dropper morgenmaden

Du har sikkert hørt det mange gange, men morgenmaden har virkelig noget at sige for, hvordan din dag starter. Når du vågner, befinder dit blodsukker sig på et lavt niveau, og kroppen har brug for ny energi. Springer du det første måltid over, er det derfor svært at komme godt i gang.

Mange oplever, at de er trætte og uoplagte om formiddagen, og at det ændrer sig, når de begynder at spise morgenmad igen. Det behøver ikke være et stort måltid, men noget er bedre end ingenting. Havregryn, et stykke frugt eller en skive rugbrød kan faktisk gøre en stor forskel.

Overforbrug af stimulanter

Kaffe, energidrikke og sukker bliver ofte anset som den hurtige løsning, når du føler dig træt. De giver da også et hurtigt løft, men problemet er, at det kun varer ved i ganske kort tid. Det kan føre til en ond cirkel, hvor du hele tiden har brug for mere og mere for at holde dig i gang.

Prøv at skære lidt ned på de ting og se, om det gør en forskel for dit energiniveau hen over dagen. Det kan være svært i starten, men mange oplever, at de faktisk får mere stabil energi, når de holder lidt igen med disse stimulanter. Giv det et par uger, og mærk selv forskellen.

Hvad hjælper på træthed?

Nu har du fået et godt overblik over, hvad der kan gøre dig træt. Men hvad kan du så gøre ved det? Heldigvis er der en del ting, du selv kan sætte i gang, som kan gøre en stor forskel. Derfor er det ikke i alle tilfælde, at du er nødt til at konsultere en læge eller anden specialist.

Det første og vigtigste er at se på din livsstil som en helhed. Spiser du nogenlunde sundt, bevæger du dig jævnligt, og får du nok søvn? Disse tre ting hænger tæt sammen, og selv små forbedringer på alle tre områder er noget, der kan gøre en stor forskel for dit energiniveau.

Motion er en af de mest effektive måder at få mere energi på, selvom det kan virke modsat. Når du bevæger dig, bliver blodcirkulationen bedre, og kroppen fungerer mere optimalt. Du behøver dog ikke et løbe maraton, da en daglig gå- eller cykeltur kan være mere end nok til at mærke forskel.

Din søvnkvalitet har meget at sige

Søvn er en af de vigtigste ting for din krop og dit hoved. Når du sover, genoplades kroppen og på den måde gør den sig også klar til en ny dag. Får du for lidt søvn, eller sover du generelt dårligt om natten, vil du næsten altid mærke det som træthed og manglende overskud dagen efter.

Der er mange ting, der kan gøre din søvn dårlig. Stress, bekymringer og sygdomme som søvnapnø kan alle forstyrre din nattesøvn. Er du ofte træt i løbet af dagen, kan det derfor være en god idé at se nærmere på, om noget i din hverdag holder dig vågen om natten.

Det handler heller ikke kun om at sove det rette antal timer, men om at sove godt. For meget søvn kan faktisk også gøre dig træt og tung i hovedet. Prøv at finde den mængde søvn, der passer til dig, og hold fast i faste sovetider, så kroppen ved, hvornår den skal hvile.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Tilmeld dig DSPA-nyhedsbrevet

Vil du gerne modtage alle vores seneste artikler og nyheder direkte på mail? Det er nemt at holde dig opdateret på den måde, så tøv ikke med at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

DSPA
DSPA.dk er et dansk livsstil- og nyhedsmagasin, hvor du finder indhold om alt fra parforhold og boligindretning til produktivitet og sundhed.
Copyright © 2026. Alle rettigheder forbeholdes.