Hvordan laver man et budget som studerende?

At være studerende betyder ofte, at man har få penge og mange udgifter. Et budget kan derfor være en stor hjælp for dig, så du kan sikre et godt overblik over, hvad du tjener og bruger. På den måde mindsker du risikoen for at løbe tør for penge, før måneden er omme.

Et budget behøver desuden ikke at være svært at lave. Du skal blot skrive dine indtægter og udgifter ned og se, hvad der er tilbage. Selv med et helt enkelt budget kan du bedre planlægge din økonomi, så du for eksempel kan begynde at spare op til det, du drømmer om.

Trin-for-trin: Sådan laver du budget som studerende

At lave et budget som studerende er lettere, end du måske er klar over. Du skal blot have styr på, hvad der kommer ind, og hvad der går ud. I denne guide får du en enkel fremgangsmåde, der kan bruges til at lægge et budget, så du dermed kan skabe et overblik over din økonomi.

1) Kortlæg din indkomst

Det første skridt er at finde ud af, hvor mange penge du har til rådighed hver måned. Skriv alle dine indtægter ned efter skat. Det kan være din SU, løn fra et studiejob eller boligstøtte. Her er det vigtigt, at du kun tager dine faste indtægter med.

Når du kender din samlede indkomst, har du et godt udgangspunkt for resten af budgettet. Det er – som sagt – meget vigtigt, at du kun regner med de penge, du rent faktisk får udbetalt. På den måde undgår du nemlig, at du ender med at budgettere med penge, der ikke er der.

2) Identificér dine faste udgifter

Dine faste udgifter er de poster, der skal betales hver måned, uanset hvad. Det kan være ting som husleje, el, vand, varme og internet. Derudover har de fleste studerende også faste udgifter til mobil, forsikringer og dit ungdomskort, hvis du bruger det til transport.

Det er en god idé at gennemgå din netbank og finde alle de beløb, der går ud hver måned. Mange glemmer f.eks. de små abonnementer som streamingtjenester, der også kan løbe op. Når du har styr på alle faste udgifter, ved du præcis, hvad du er bundet til hver måned.

3) Beregn dit variable forbrug

Når du trækker dine faste udgifter fra din indkomst, får du dit rådighedsbeløb. Det er de penge, du har til mad, personlig pleje og sjov. Et realistisk madbudget ligger på omkring 1.500 til 2.000 kroner om måneden, men det kan dog lade sig gøre at spise for mindre end dét.

Det variable forbrug er den del af budgettet, hvor du har mest indflydelse. Det skyldes, at det er her, du har mulighed for at skære ned, hvis pengene er knappe. Prøv at følge dit forbrug i en måned, så du får et reelt billede af, hvad du bruger penge på.

4) Brug 50/30/20-reglen

Det kan også være en god idé at følge 50/30/20-reglen, som deler din indkomst op i tre dele. Halvdelen går til dine nødvendige udgifter i form af husleje og mad. 30 procent bruges på sjov og forbrug, mens de sidste 20 procent sættes til side på en opsparing.

Reglen er ikke som sådan hugget i sten, men den giver dig et godt pejlemærke for en sund økonomi. Som studerende kan det være svært at spare 20 procent op hver måned, men selv et lille beløb gør en forskel. Derfor bør det også være en prioritet for dig at sætte penge til side.

5 gode tips til at spare penge som studerende

Som studerende er der mange måder at få pengene til at række lidt længere. Det handler dog ikke om bare at skære al sjov fra, men om at træffe smarte valg i hverdagen. Små ændringer i dine vaner kan nemlig gøre en ganske stor forskel for din økonomi.

Nogle af de bedste besparelser finder du steder, du måske ikke tænker over i det daglige. Det kan være alt fra dine indkøb i supermarkedet til de abonnementer, du betaler for hver måned. Her får du fem konkrete tips, der kan hjælpe dig med at spare penge som studerende.

• Lav en madplan: Planlæg dine måltider for ugen, så du kun køber det, du skal bruge. På den måde kan du ikke blot spare penge, men du undgår også at købe mad, du ikkke får spist.
• Brug studierabatter: Vis altid dit studiekort, når du handler. På platforme som Unidays og Studentkort er det også muligt at finde en oversigt med rabatter hos mange kendte butikker og mærker.
• Køb brugte studiebøger: Nye bøger er dyre, men de er nødvendige for dit studie. Ofte kan du dog finde dem meget billigere på DBA, pensum.dk eller i Facebook-grupper for studerende på dit studie.
• Tjek dine abonnementer: Gå dine faste abonnementer igennem løbende og opsig dem, du ikke får brugt nok. Ting som streamingtjenester og fitnessabonnementer kan hurtigt løbe op i store beløb uden at du tænker over det.
• Del udgifter med andre: Bor du sammen med andre, kan I dele udgifter til mad, rengøringsmidler og husholdning. Det er en af de letteste måder at skære ned på de månedlige udgifter.

Kan jeg leve af min SU?

Det korte svar er, at det kommer an på, hvor du bor, og hvad du bruger dine penge på. SU’en er ikke skabt med henblik på at kunne dække alle udgifter, men mange studerende klarer sig med den som primær indkomst. Det kræver dog, at du er meget bevidst om dit forbrug.

Bor du i en dyr by som København eller Aarhus, vil huslejen ofte æde en stor del af din SU. Her kan det være nødvendigt at have et studiejob ved siden af for at få budgettet til at hænge sammen. Bor du billigere, er det til gengæld muligt at komme langt med SU’en for sig selv.

Det vigtigste er, at du har en god indsigt i dit budget og ved, hvad du har til rådighed. Hvis du planlægger dine udgifter og holder øje med dit forbrug, er det faktisk muligt at leve af din SU. Et studiejob på blot få timer om ugen kan dog gøre en stor forskel for din økonomi.

Er det værd at tage SU-lån?

Om det kan betale sig at tage et SU-lån, er en meget personlig beslutning, hvorfor der ikke findes ét konkret svar på det. For nogle studerende kan lånet give luft i hverdagen og gøre det muligt at fokusere på studiet. For andre er det vigtigt at undgå gæld, hvorfor de hellere vil arbejde ved siden af.

Et SU-lån kan være en god løsning i nogle af de perioder, hvor studiet kræver ekstra tid og energi. Det gælder for eksempel i eksamensperioder eller når du skriver din bachelor. Her kan lånet give dig ro til at koncentrere dig, uden at du skal bekymre dig om at finde tid til at tage på arbejde.

Det kan også være nødvendigt at optage et lån, hvis du ikke kan finde en bolig, der passer til dit budget. Huslejen er for mange den største udgift, og hvis den sluger det meste af din SU, kan et lån hjælpe med at dække resten af dine udgifter i en periode.

Husk dog, at et SU-lån er penge, du skal betale tilbage senere. Det gælder, uanset om du fuldfører din uddannelse eller ej. Tænk derfor grundigt over, hvor meget du låner, og om det reelt set er nødvendigt for dig. Kan du undgå det, er det naturligvis altid bedst at styre udenom gæld.