Hvor mange penge skal man have for at være rig?

Rigdom er et begreb, de fleste mennesker har en intuitiv fornemmelse af, men som er langt sværere at definere på en præcis måde. Er man rig, når man kan betale sine regninger uden bekymring, eller kræver det, at man har millioner på kontoen og en stor villa i Nordsjælland?

Svaret afhænger i høj grad af, hvem du spørger. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad danskerne selv mener, at det kræver at være rig. Hertil kan du også læse mere om, hvordan rigdom kan forstås på tværs af økonomi, psykologi og hverdagslig erfaring.

Der findes ikke ét definitivt svar

Rigdom er ikke en fast størrelse, men et relativt begreb, der varierer rigtig meget fra person til person og fra kultur til kultur. Det, der føles som overflod i én sammenhæng, kan føles som knapt i en anden, afhængigt af forventninger, omgangskreds og dem, man sammenligner sig selv med.

Forskning i relativ indkomst viser dog, at mennesker ikke primært vurderer deres velstand ud fra absolutte tal, men i høj grad ud fra, hvad de ser hos andre. Hvis alle i din omgangskreds tjener det dobbelte af dig, vil du ofte føle dig fattigere, end dine reelle tal egentlig vidner om, at du er.

Det vil sige, at oplevelsen af rigdom er dybt subjektiv og endda også er i konstant bevægelse. To personer med nøjagtigt den samme formue og indkomst kan af den grund også have vidt forskellige oplevelser af, om de er rige, afhængigt af deres baggrund, værdier og sociale kontekst.

Så meget skal mænd tjene

Ifølge en undersøgelse foretaget af DR mener danske mænd i gennemsnit, at man skal tjene mindst 68.000 kroner om måneden for at kunne kalde sig rig. Her er der tale om en ganske høj indkomst, der placerer sig langt over både den nationale gennemsnitsløn og medianlønnen.

Ud over den månedlige indkomst er der også mange, der i undersøgelsen peger på formuen som et centralt kriterium. De vurderer, at en samlet formue på mindst 3,7 millioner kroner er nødvendig, før man med rette kan betegne sig selv som økonomisk rig i en dansk kontekst.

Tallene afspejler en relativt høj tærskel for ambitioner og er også en indikation af, at danske mænd i gennemsnit forbinder rigdom med et niveau, der kræver enten en meget vellønnet karriere, en solid arv eller mange års disciplineret opsparing og investering af pengene.

Kvinder skal tjene mindre

Kvinder sætter barren markant lavere end mænd, når det kommer til den indkomst, de forbinder med rigdom. Ifølge den samme undersøgelse fra DR mener kvinder i gennemsnit, at en månedlig indkomst på 45.000 kroner er tilstrækkeligt til at kunne betragte sig selv som rig.

Det er en forskel på intet mindre end 23.000 kroner om måneden i forhold til mændenes svar, hvilket er bemærkelsesværdigt stort. Forskellen kan hænge sammen med, at kvinder generelt har lavere gennemsnitslønninger og derfor har et andet referencepunkt for, hvad der kan anses for at være en høj indkomst.

Det kan også afspejle forskellige prioriteringer og værdier, hvor kvinder i højere grad end mænd forbinder rigdom med tryghed og frihed frem for status og akkumulering af kapital. Uanset hvad der ligger til grund til det, så er den store forskel mellem kønnene både interessant og tankevækkende.

Rigdom kan defineres på mange måder

Økonomer definerer typisk rigdom som en persons eller husholdnings samlede nettoformue – altså værdien af alle aktiver minus al gæld. Men denne definition dækker ikke nødvendigvis over det, de fleste almindelige mennesker anser for at være rigdom i deres daglige liv og hverdag.

En bredere forståelse af rigdom inkluderer blandt andet faktorer som tid, sundhed, sociale relationer og frihed til at træffe egne valg. En selvstændig med en moderat indkomst, men fuld kontrol over sin tid, vil af mange blive betragtet som rig i en ikke-finansiel forstand.

Filosofferne har i århundreder diskuteret, hvad et godt og rigt liv egentlig indebærer. Fra Aristoteles’ begreb om eudaimonia til moderne forsknings pointer om relationernes betydning er der dog bred enighed om, at penge alene ikke udgør hele svaret på dette spørgsmål.

De fleste sætter lighedstegn mellem rigdom og formue

Selvom rigdom kan defineres på mange måder, viser flere undersøgelser, at de fleste i praksis sætter lighedstegn mellem rigdom og en stor pengemæssig formue. Det er den konkrete og målbare side af rigdommen, og derfor er det også det, som de fleste har lettest ved at forholde sig til.

I Danmark er boligen ofte den største enkeltpost i en gennemsnitlig formue. En ejerbolig i en større by som København eller Aarhus kan alene udgøre en formue på mange millioner kroner, og mange danskere er dermed teknisk set millionærer, men det er de færreste af dem, der føler sig rige af den grund.

Pensionsopsparing er en anden stor og ofte overset del af danskernes formue, da der er mange lønmodtagere, der bruger meget energi på at opbygge den gennem et helt arbejdsliv.

Derfor får de skabt en pensionsformue på flere millioner kroner, men fordi pengene er bundet og utilgængelige, indgår de sjældent i den enkelte persons fornemmelse af at være rig eller velhavende.

En formue kan godt være illikvid

Et centralt begreb i forståelsen af rigdom er likviditet – altså hvor hurtigt og nemt man kan omsætte sin formue til kontanter. En bolig, en pensionsopsparing eller en virksomhed kan have en meget høj værdi på papiret, men det er dog ikke noget, der kan anses for at være fri kapital.

Det er netop her, at mange danskere oplever et paradoks. De ejer måske store værdier i form af fast ejendom og pension, men har måske kun få tusinde kroner stående frit tilgængeligt på en bankkonto. Deres formue er stadig reel, men den kan ikke bruges til forbrug eller andre former for køb.

Denne forskel mellem papir-rigdom og reel købekraft er afgørende for manges oplevelse af det at være rig. Man kan sagtens have en nettoformue på flere millioner og alligevel føle sig presset økonomisk i hverdagen, hvis man har låst størstedelen af sin formue i illikvide aktiver.