Hvor mange danskere har gæld til det offentlige?

Gæld til det offentlige er et emne, som de færreste har lyst til at tale højt om, men som berører et stort antal danskere. Det kan være en gæld i form af ubetalte skatter, bøder eller afgifter, der med tiden er vokset sig store og derfor er svære at komme ud af for den enkelte skyldner.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvor mange danskere der har gæld til det offentlige, hvad de skylder penge for, og hvad der sker, hvis man ikke betaler. Du får også indblik i, hvordan Gældsstyrelsen arbejder med at inddrive de penge, som danskerne skylder til statskassen.

Over 500.000 danskere har gæld til det offentlige

Ifølge Gældens demografi 2025, der er en stor opgørelse fra Gældsstyrelsen, havde mere end 500.000 danske borgere ved udgangen af juni 2025 gæld til det offentlige. Tilsammen lyder deres gæld på intet mindre end 108 milliarder kroner, hvilket er et meget stort beløb set i forhold til landets størrelse.

Det svarer til, at cirka ni procent af den danske befolkning har en form for gæld til staten eller kommunen. Det er altså ikke et lille eller isoleret problem, men noget, der berører en ganske stor del af danskerne og har stor betydning for både den enkelte og for samfundsøkonomien.

Gælden er fordelt over alle landets 98 kommuner, hvorfor det står klart, at problemet findes i alle dele af landet. Nogle kommuner har dog markant flere skyldnere end andre, og der er ligeledes stor forskel på, hvor meget den gennemsnitlige skyldner skylder alt efter, hvor i landet man bor.

Så meget skylder den gennemsnitlige person

Den samlede gæld på 108 milliarder kroner, der – som sagt – er fordelt på over 500.000 skyldnere, giver en gennemsnitlig gæld på cirka 216.000 kroner per person. Det er en stor sum penge for den enkelte, og det er netop derfor, at mange har svært ved at komme ud af deres gæld igen.

Der er dog stor forskel på, hvad den enkelte skylder. Nogle har en gæld på få tusinde kroner, mens andre skylder langt mere end det. Tallene afslører også store geografiske forskelle. I Allerød skylder borgerne i gennemsnit 166.000 kroner, mens nabokommunen Rudersdal topper med et gennemsnit på hele 470.000 kroner.

Den store forskel mellem nabokommuner som Allerød og Rudersdal viser, at gæld til det offentlige ikke er ens på tværs af hele landet. Høj indkomst og dyr bolig er heller ikke en garanti for, at man holder sig gældfri over for staten.

Komplekse skattesager og store krav kan ramme bredt på tværs af kommunegrænser, og i nogle tilfælde kan det resultere i en så stor gæld, at det er tæt på umuligt at komme ud af den. Netop derfor er der også mange danskere, der sandsynligvis aldrig bliver helt gældsfrie igen.

Her skylder de fleste penge til det offentlige

Gælden til det offentlige består primært af ubetalte skatter, afgifter og bøder. Skat er dog den klart største post og dækker over alt fra restskat og manglende indbetalinger til fejl i årsopgørelsen, der ikke er blevet rettet i tide og derfor er vokset over tid i form af både renter og gebyrer.

Ubetalte bøder fra politiet udgør en anden stor del af den samlede gæld. Det kan dreje sig om fartbøder, parkeringsbøder og andre former for bøder, der ikke er betalt inden for fristen og derfor er sendt videre til Gældsstyrelsen, som står for at inddrive denne gæld på statens vegne.

Kommunale krav, hvilket kan være ubetalte dagpenge, kontanthjælp der er udbetalt med urette, og andre ydelser som skal tilbagebetales, udgør også en ganske stor del af gælden. For mange skyldnere er gælden opstået over en længere periode og består derfor af flere forskellige krav fra flere forskellige myndigheder.

Gældsstyrelsen har nedbragt antallet af skyldnere

Til trods for, at der er tale om store tal, viser opgørelsen dog også en positiv udvikling. I perioden fra juni 2024 til juni 2025 lykkedes det nemlig for hele 260.000 borgere at afvikle deres gæld til det offentlige fuldt ud og dermed komme ud af Gældsstyrelsens register over skyldnere.

Det er et ret stort tal og kan ses som et tegn på, at indsatsen for at hjælpe danskere ud af gæld virker. For mange af disse borgere har det sandsynligvis krævet en god kombination af egne anstrengelser, indgåelse af en afdragsordning og måske også hjælp fra kommunen eller en gældsrådgiver.

At 260.000 mennesker på ét år har fået ryddet op i deres gæld til det offentlige, er selvsagt en god nyhed for det danske samfund. Det viser, at det er muligt at komme ud af selv en stor gæld, hvis man får den rette hjælp og tager fat på problemet, i stedet for blot at lade det vokse sig større med renter.

Sådan inddrives gæld til det offentlige

Gældsstyrelsen er statens centrale myndighed, når det kommer til inddrivelse af penge, der skydes til det offentlige. Styrelsen arbejder på vegne af både kommuner, politiet og andre myndigheder og råder derfor også over en række effektive metoder til at få pengene kradset ind.

En af de mest brugte metoder er lønindeholdelse. Det vil sige, at en del af skyldnerens løn holdes tilbage, inden den bliver udbetalt. Det sker helt af sig selv og kræver ikke, at skyldneren selv gør noget for at betale sin gæld. For mange er det den måde, gælden langsomt bliver nedbragt over tid.

En anden metode er modregning, hvor gælden trækkes direkte fra penge, det offentlige skal udbetale til skyldneren. Det kan for eksempel være overskydende skat ved årsopgørelsen. Har man penge til gode hos staten, men også en gæld, er det helt normalt, at dette bliver brugt til at modregne i gælden.

Gældsstyrelsen har også mulighed for at indgå aftaler om afdragsordninger med skyldnere, der ikke er i stand til at betale det fulde beløb på én gang. Det giver den enkelte skyldner en god mulighed for at betale gælden af i mindre bidder og undgå yderligere renter oven i den eksisterende gæld.