Skip to main content

Hvad er decluttering?

Hvad er decluttering?

Har du nogensinde tage et kig rundt i dit hjem og følt, at der ganske enkelt er alt for mange ting? Det er en følelse, som rigtig mange kender til. Det er her, at decluttering kommer ind i billedet, da det handler om at rydde op og skille sig af med de ting, du ikke har brug for.

Sørger du for at fjerne rod og overflødige ting fra dit hjem, skaber du mere plads – både fysisk og i hovedet. Det kan gøre hverdagen lettere og mere overskuelig. Mange oplever ganske enkelt, at de får mere ro i hovedet og energi, hvis de ejer færre ting.

Hvad betyder decluttering?

Ordet decluttering kommer fra engelsk og dækker – som det også lægger op til – over at fjerne ‘clutter’ fra sit hjem. Clutter kan bedst oversættes til rod, men det er ikke altid ting, du nødvendigvis skal smide ud. Det kan også være ting, der bare er endt et forkert sted i hjemmet.

Clutter opstår helt naturligt i langt de fleste hjem, men det kan give en følelse af rod og irritation. Mange oplever, at rod i hjemmet gør det svært for dem at slappe af, når dagen er omme, hvorfor det faktisk kan ende med at have stor betydning for din trivsel og dit velvære.

Det er dog vigtigt at forstå, at decluttering ikke er det samme som en stor omrokering af hele dit hjem. Dine systemer kan sagtens fungere ganske udmærket, selvom der opstår clutter. Decluttering handler mere om at holde de systemer ved lige, du allerede har på plads.

Når du vælger at ‘declutter’ et skab eller en hylde, handler det heller ikke bare om at smide alt ud og starte forfra. Det handler om at spotte de ting, der er endt det forkerte sted, eller som ikke hører til der. I en travl hverdag sker det hurtigt, og over tid kan tingene derfor nemt hobe sig op.

Hvordan griber man det an?

Når du skal declutter, behøver du ikke tage fat i hele hjemmet på én gang. Derimod er det faktisk bare at vælge et et mindre, afgrænset område, hvor du kan se, at der er gået kludder i systemet – det kunne være i entrén eller rumdeleren i stuen.

Når du har valgt dit område, er processen derfra faktisk ganske enkel. Start blot med at fjerne alle de ting, der springer dig i øjnene, og tag stilling til, hvor de egentlig hører til. På den måde kan du hurtigt skabe mere ro og overblik – både på hylderne og i hovedet.

Sådan griber du det an:

  1. Start altid med at vælge et afgrænset område i hjemmet, hvor du kan se, at der er opstået clutter
  2. Fjern de ting, der ikke hører til i det pågældende område
  3. Tag stilling til hver ting: skal den blive, flyttes eller smides ud?
  4. Sæt tingene på plads det rigtige sted, så der igen er orden i dine systemer

Decluttering bør gøres til en vane

Det bedste ved decluttering er, at det ikke er noget, der behøver at tage lang tid. Sørger du blot for at vælge et lille område ad gangen, kan du for det meste klare det på få minutter. Det handler derfor om at gøre det til en fast del af hverdagen, så ‘clutter’ ikke når at hobe sig op.

En god måde at komme i gang på er at sætte en fast dag eller et fast tidspunkt af til det. Det behøver ikke være hver dag – måske er det nok én gang om ugen at tjekke de steder i hjemmet, hvor clutter har en tendens til at opstå.

Når du først har gjort decluttering til en vane, vil du hurtigt finde ud af, at hjemmet næsten passer sig selv. Du bruger langt mindre tid på at rydde op, og du undgår de store, rodede bunker. Det giver mere tid og overskud til det, der virkelig betyder noget i hverdagen.

Gode tips til effektiv decluttering

Når du først er gået i gang med at declutter, er der nogle gode råd, der kan bruges til at gøre processen både nemmere og hurtigere. I sidste ende handler det om at arbejde smart og have en klar plan, da du ellers bare kan ende med mere rod end før.

Det vigtigste er at tage ét område ad gangen og gøre det helt færdigt, før du går videre. På den måde mister du ikke overblikket, og du får en god følelse af at have fuldført noget. Når du ser selvtilfreds på resultatet, får du også mere energi til at fortsætte.

Her er syv tips, der hjælper dig godt i gang:

  • Start med de rigtige spørgsmål: Spørg dig selv, om den pågældende ting er brugbar eller giver dig glæde eller energi. Hvis svaret er nej, er det måske tid til at sige farvel til den.
  • Træk alt frem i lyset: Tag alle ting ud af skabet eller skuffen, så du kan se, hvad du ejer. Det er lettere at tage stilling, når det hele er taget frem, i stedet for at tage dem ud en for en.
  • Sortér i tre bunker: Del dine ting op i ‘Smid ud’, ‘Giv videre’ og ‘Behold’. Det giver dig et klart overblik og gør det nemmere at træffe en beslutning.
  • Undgå at beholde ting til dit ‘fiktive jeg’: Sørg for at skille dig af med blandt andet tøj, udstyr og ting, der ikke længere passer til en version af dig, der ikke afspejler dit liv i dag.
  • Tag familien med: Bor du ikke for dig selv, kan det være en god idé at få alle med på idéen. Forklar de mange fordele ved decluttering, og lad også børnene være med til at sortere deres egne ting.
  • Tænk bæredygtigt: Smid ikke alt ud med det samme. Du kan sagtens vælge at give ting til andre, sælge dem eller donere dem til velgørenhed, så de kan få et nyt liv hos nogen, der har brug for dem.
  • Skab nye vaner: Brug reglen ‘én ind, én ud’, så du for hver ny ting, du køber, skiller dig af med en tilsvarende ting ud. Det vil være med til at holde clutter væk på den lange bane.

Alle bør prioritere decluttering

Et rodet hjem er noget, der tager langt mere energi, end de fleste tænker over. Du bruger tid på at lede efter ting, rydde op og forsøge at skabe et overblik over alle dine ting. Hvis du i stedet holder clutter i bund, frigiver du både tid og energi til det, der virkelig betyder noget for dig.

Det er dog ikke kun hjemmet, der har godt af det. Mange oplever, at de også får mere ro i hovedet, når deres omgivelser er ryddelige. Der er faktisk en tæt sammenhæng mellem et roligt hjem og en rolig hverdag, og det vil du derfor også kunne mærke fordelene af.

Decluttering er noget, alle kan og bør gøre – uanset hvor stort eller lille dit hjem er. Du behøver ikke bruge en hel weekend på det. Sørger du for at implementere små greb i hverdagen, vil det være nok til at holde hjemmet i orden og sikre, at clutter ikke vokser op over ørerne på dig.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Tilmeld dig DSPA-nyhedsbrevet

Vil du gerne modtage alle vores seneste artikler og nyheder direkte på mail? Det er nemt at holde dig opdateret på den måde, så tøv ikke med at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

DSPA
DSPA.dk er et dansk livsstil- og nyhedsmagasin, hvor du finder indhold om alt fra parforhold og boligindretning til produktivitet og sundhed.
Copyright © 2026. Alle rettigheder forbeholdes.