Hvad koster det at have hund?
- Livsstil

En hund er for mange mere end et kæledyr. Det er et familiemedlem, en ven og en fast del af hverdagen. Men inden man anskaffer sig en firbenede ven, er det vigtigt at have styr på, hvad det koster at have hund. Det er nemlig meget vigtigt at sikre, at man reelt set har råd til det.
I denne artikel gennemgår vi en række af de udgifter, du kan forvente at skulle betale for som hundeejer. Du får derfor et godt overblik over både de faste månedlige udgifter og de engangsudgifter, der typisk opstår i starten. Ud fra dette kan du bedre vurdere, om du har råd til at få en hund.
Inden du beslutter dig for at tage skridtet og få dig en hund, er det vigtigt at gøre sig klart, at der skal betales til det over de næste mange år. En hund lever typisk et sted mellem 10 og 15 år, og udgifterne følger med hele vejen, uanset om der er andre store udgifter i livet.
Derfor er det også vigtigt at slå fast, at det ikke er nok at have råd til selve hunden. Du skal også have råd til foder, dyrlæge, forsikring og alt det andet, der hører til. Mange undervurderer desværre de løbende udgifter og bliver overraskede over, hvor meget det ender med at koste dem.
En god tommelfingerregel er at se på din økonomi og vurdere, om du har råd til at sætte et fast beløb af til hunden hver måned uden at det giver dig problemer. Kan du det, og har du desuden en lille buffer til andre uforudsete udgifter, er du fint rustet til at gøre drømmen om en hund til virkelighed.
Regner man det hele sammen, koster det i gennemsnit ca. 550 kr. om måneden at have hund, hvis man ser bort fra det første år. Det lyder måske overkommeligt for de fleste, men det er vigtigt at huske, at det er et konservativt estimat baseret på en mindre til mellemstor hund.
Et realistisk månedligt budget kan se nogenlunde sådan ud: Hundeudstyr koster ca. 100 kr. om måneden, foder og godbidder koster ca. 200 kr., at sætte til side til dyrlæge koster 150 kr., og forsikring koster ca. 100 kr.. Det giver i alt 550 kr. om måneden som en fast udgift.
Har du en stor hund, skal du regne med et højere forbrug af foder, og dermed højere udgifter. Ligeledes kan visse racer have behov for mere pelspleje og hyppigere dyrlægebesøg, hvilket kan løfte det månedlige budget betydeligt, og du kan derfor ende med at betale en del mere end 550 kr.
Der er mange forskellige poster at holde styr på som hundeejer. Nogle udgifter er faste og forudsigelige, mens andre er mere tilfældige og derfor også er svære at planlægge ud fra. Nedenfor gennemgår vi en række af de vigtigste udgifter, så du får et klart billede af, hvad du skal budgettere med.
Selve anskaffelsen af hunden er typisk den største enkeltudgift, du møder som hundeejer. Køber du en racehund fra en opdrætter, kan det sagtens vise sig, at prisen lyder på den anden side af 20.000 kroner afhængigt af race, opdræt og efterspørgsel på netop den type hund.
Vælger du at adoptere en hund fra et internat, er prisen langt lavere og ligger typisk på et sted mellem 1.500 og 3.000 kroner. Det er et godt alternativ, der ikke blot sparer dig for en del penge, men samtidig også giver en hund, der har brug for et hjem, en ny chance for et godt liv.
Ud over selve hundens pris er der som regel også andre udgifter ved anskaffelsen. Hvalpen skal bl.a. vaccineres, chipmærkes og registreres, og du skal have grundlæggende udstyr som halsbånd, snor, seng, madskål og legetøj klar til den dag, hvor hunden flytter ind hos dig.

Foder er en af de faste og uundgåelige udgifter som hundeejer. Prisen afhænger meget af hundens størrelse og af, hvilken type foder du vælger at give den. Tørfoder er typisk billigst, mens vådfoder og råkost er dyrere, men foretrækkes af mange af sundhedsmæssige grunde.
For en lille til mellemstor hund kan du – som nævnt – sætte omkring 200 kroner om måneden af til foder og godbidder. Har du en stor hund som en labrador eller en schæfer, kan det beløb sagtens fordobles, da de ganske enkelt har brug for at indtage meget mere mad.
Udstyr er også en løbende udgift, selvom det sjældent er den største post. Legetøj slides og skal skiftes ud, snore og halsbånd slides op, og med tiden kan der opstå behov for nyt udstyr, hvilket f.eks. kan være en ny seng, en bedre transportkasse eller noget helt tredje.
Dyrlægeudgifter er en af de poster, der overrasker flest nye hundeejere. Et almindeligt tjek og en vaccination kan nemt ende med at koste over 1.000 kr., mens en skade eller sygdom for det meste vil løbe op i mange tusinde kroner, hvis hunden kræver behandling eller en operation.
Det er derfor en rigtig god idé at tegne en forsikring, da den typisk kun koster omkring 100 til 200 kroner om måneden afhængigt af race og alder. Af den grund kan den ende med at spare dig for både store og uventede regninger, hvis uheldet er ude og hunden bliver syg eller kommer til skade.
Sæt desuden et fast beløb af til dyrlægebesøg hver måned, selvom du har forsikring. En god tommelfingerregel er de 150 kroner om måneden, der er nævnt i budgettet. Det vil som regel være nok til at dække løbende tjek, vacciner og de udgifter, som forsikringen ikke nødvendigvis dækker for dig.
Hundetræning er en udgift, mange glemmer at tage med i deres budget. Et grundlæggende træningshold for hvalpe koster typisk mellem 500 og 1.500 kroner og er stærkt anbefalet, da en velopdragen hund er en glæde for alle, mens en dårligt opdraget hund bare vil skabe problemer.
Har du en race med en tæt eller lang pels, hvilket f.eks. kan være en puddel, golden retriever eller en hvid hyrdehund, skal du også sætte penge af til pelspleje. En professionel klipning koster typisk fra 300 til 700 kroner og skal ofte gentages hver anden til tredje måned.
Selv kortpelsede hunde kræver en vis pleje i form af børstning, ørerens og negleklipning. Noget af det kan du lære at gøre selv, hvilket sparer penge, men det kræver det rette udstyr og lidt øvelse. Uanset hvad, så er pleje af din hund noget, du ikke kan komme udenom at betale for.
Vil du gerne modtage alle vores seneste artikler og nyheder direkte på mail? Det er nemt at holde dig opdateret på den måde, så tøv ikke med at tilmelde dig vores nyhedsbrev.